Too Good To Go BlogForstå "Bedst før"-datoer: Sådan kan du undgå madspild og gøre en forskel for planeten

Med Jordens Dag lige om hjørnet er det et godt tidspunkt at tænke over vores daglige vaner – og hvordan de påvirker planeten.
Et sted, hvor vi virkelig kan gøre en forskel, er ved at mindske madspild derhjemme. Vidste du, at 10 % af madspild i hjemmet sker på grund af forvirring omkring datomærkninger? (EC, 2018) At forstå datomarkeringer, som "Bedst før", kan hjælpe dig med at undgå madspild, spare penge og gøre en forskel for planeten.
Hvad betyder "Bedst før"-datoen?
"Bedst før"-datoen angiver, hvornår produktet er af bedst kvalitet, og ikke hvornår det er sikkert at spise. Det handler om smag og konsistens. Hvis produkter opbevares korrekt og er uåbnet, kan mad stadig være sikkert at spise efter denne dato, selvom det kan miste noget af sin smag.
Hvor længe efter "Bedst før"-datoen kan du spise din mad?
Det afhænger af, hvilken type mad det drejer sig om. Først og fremmest: Stol på dine sanser – se, duft og smag, inden du smider maden ud. Her er nogle eksempler på fødevarer, der ofte kan holde sig længere end deres "Bedst før"-dato:
Konservesmad
Takket være den høje varmebehandling ved sterilisering kan konserves ofte holde sig i flere år efter "Bedst før"-datoen.
Frosne fødevarer
Selvom kvaliteten kan falde over tid, er frosne fødevarer ofte sikre at spise længe efter datoen.
Småkager
Hvis de er uåbnede og opbevaret tørt og køligt, kan småkager holde sig friske i flere uger efter datoen.
Ost
Hård ost kan stadig spises, hvis du skærer de mugne pletter væk. Blød ost bør dog kasseres, hvis den er muggen.
Tørret pasta
Opbevaret korrekt og uåbnet kan tørret pasta holde i årevis efter "Bedst før"-datoen.
Chokolade
Hvis den opbevares tørt og køligt, kan chokolade holde sig i måneder – nogle gange endda år – efter datoen. Smag og udseende kan ændre sig lidt, men den er stadig spiselig.
Surmælksprodukter
Yoghurt, skyr, hytteost og cremefraiche kan ofte holde sig længere end mærkningen. Det er normalt, at der danner sig lidt væske – det betyder ikke nødvendigvis, at produktet er dårligt. Brug dine sanser!
Hvad med æg?
Hvis de opbevares i køleskabet, kan æg holde sig i op til tre uger efter "Bedst før"-datoen. Du kan tjekke friskheden med en simpel test: Læg ægget i en skål med vand. Synker det, er det fint. Flyder det, skal det kasseres.
"Bedst før"- eller "Sidste anvendelsesdato"?
Det er vigtigt at kende forskellen på "Bedst før" og "Sidste anvendelsesdato". Fødevarer som chokolade, ost og konserves er ofte mærket med "Bedst før", hvilket betyder, at de som regel stadig kan spises efter den dato. Fisk, kød og andre letfordærvelige varer har derimod en "Sidste anvendelsesdato", som bør overholdes af hensyn til fødevaresikkerheden.
Så næste gang du ser en "Bedst før"-dato nærme sig, så brug dine sanser – se, duft og smag, inden du smider ud. Mange fødevarer kan sagtens holde sig længere, især hvis de er uåbnede og opbevaret korrekt.
Du kan også bruge Too Good To Go-appen til at gøre en forskel. Hver lykkepose, du redder, er med til at mindske CO2e-udledning fra madspild. Lad os sammen gøre en forskel – på Jordens Dag og alle andre dage!
Del dette
BEGYND AT REDDE MAD I DAG
Vores app er verdens største markedsplads for overskudsmad. Vi hjælper brugere med at redde god mad og tilbyder stor værdi for pengene i lokale butikker, caféer og restauranter.