Too Good To Go BlogKartoffelmosvafler
Har du nogensinde overvejet at bruge kartoffelmos i et vaffeljern? Det kan du faktisk – og resultatet er både velsmagende og perfekt til madpakken!
Denne opskrift på kartoffelmosvafler er et godt eksempel på, hvordan du kan bruge rester på en ny og spændende måde. Vaflerne er sprøde udenpå, bløde indeni og fyldt med smag fra grøntsager og kødpålæg. Ikke alene smager de fantastisk, men de hjælper dig også med at mindske madspild både i hjemmet og i butikkerne. Opskriften er udviklet af Maria Vestergaard, som er kendt for sine lækre opskrifter til hverdagens bedste måltider.
Kartoffelmosvafler
INGREDIENSER
- 1 tsk smør
- 200g kartoffelmos
- 2 æg
- 1/2 tsk salt
- 75g revet grøntsager
- 2 stykker kødpålæg
FREMGANGSMÅDE
- Forvarm vaffeljernet og smør det let med smør.
- Pisk æggene sammen i kartoffelmosen og tilsæt salt.
- Fordel blandingen i vaffeljernet.
- Tilsæt de revne grøntsager ovenpå kartoffelmosen og læg derefter kødpålægget på.
- Luk vaffeljernet og bag vaflerne ved medium varme i ca. 4-5 minutter, eller indtil de er gennembagte og har en let gylden overflade.
Hver bid tæller
I samarbejde med Lidl tager vi kampen op mod madspild, med særligt fokus på at reducere madspild i madpakker.
Alle forældre kender til udfordringen med at lave den perfekte madpakke, der både er sund, indbydende og bliver spist. Selvom over 80 % af børnefamilierne regelmæssigt laver madpakker, ender en del af maden ofte med at blive taget med hjem igen.
Derfor har vi, sammen med Lidl og kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udviklet fire opskrifter, der ikke kun smager fantastisk, men også hjælper dig med at skabe madpakker, som mindsker madspild.
Prøv også Tortillapizza i Vaffeljern
Del dette
BEGYND AT REDDE MAD I DAG
Vores app er verdens største markedsplads for overskudsmad. Vi hjælper brugere med at redde god mad og tilbyder stor værdi for pengene i lokale butikker, caféer og restauranter.