Too Good To Go BlogTest dig selv: Hvilken madspildstype er du?
Er du den ambitiøse type, der aldrig lader noget gå til spilde – fra gulerodstoppe til brune bananer? Eller måske den bevidste type, som altid køber ind i præcise mængder og fryser overskuddet ned?
Hvad gør du med de slatne grøntsager eller broccolistokken – bruger du dem, eller ryger de ud? Hvis du er nysgerrig på, hvilken madspildstype du er, så tag Madspildsskolens quiz og find ud af det!
Med quizzen får du en sjov mulighed for at reflektere over dine vaner i køkkenet. Udnytter du alt, eller ender der for meget i skraldespanden? Quizzen gør det nemt og hurtigt at blive mere bevidst om dit madspild – og måske giver den dig også lidt inspiration til at gøre noget anderledes!
Madspildsskolen – Lær at forvandle rester til lækre måltider
Madspildsskolen er en efterårsaktivitet for hele familien, hvor I lærer at bruge overskudsråvarer og rester til at lave nye, smagfulde retter. I stedet for at bruge mange opskrifter eksperimenterer vi og tænker kreativt i køkkenet. Med hjælp fra vores dygtige undervisere får I vejledning i, hvordan I kan reducere madspild, forstå holdbarhed bedre og arbejde med grundsmage.
Madspildsskolen afholdes den 14.-18. oktober i Aarhus, Kolding, Odense, Hvidovre og Gentofte, hvilket gør det til en oplagt efterårsferieaktivitet for hele familien.
Der er et begrænset antal billetter til rådighed, så skynd dig at tilmelde din familie, inden billetterne er væk!
Del dette
BEGYND AT REDDE MAD I DAG
Vores app er verdens største markedsplads for overskudsmad. Vi hjælper brugere med at redde god mad og tilbyder stor værdi for pengene i lokale butikker, caféer og restauranter.